Den reelle varighed af en opladning afhænger i høj grad af den ideelle opladningskurve. Med e-tron-modellerne gør Audi det muligt at kombinere elektrisk mobilitet og langturskørsel – til dels grundet en opladningskurve, som er unik i forhold til konkurrenterne. Opladningshastigheden er høj, fordi opladningskapaciteten på op til 150 kW er tilgængelig under en stor del af opladningsprocessen. Dette er muligt takket være en avanceret termostyring af litium-ion-batteriet. Når potentielle købere skal vurdere en elbils anvendelighed i dagligdagen, skal de ikke bare kigge på den maksimale opladningskapacitet, men også på opladningshastigheden.
De fleste opladninger af en elbil foregår som regel derhjemme eller på arbejdspladsen, og her spiller tidsfaktoren generelt ikke den store rolle. Til gengæld tæller hvert minut, og lynopladning er helt afgørende, når man er ude at køre langt, og bilen skal være klar til næste etape efter bare en kort pause. Derfor kigger mange købere på den maksimale opladningskapacitet for en elbil, når de skal vurdere opladningskarakteristikken – men dette tal kan kun bruges i begrænset omfang, når det gælder hurtig genopladning af rækkevidde ved en lynoplader. En høj opladningshastighed (kWh/minut) under hele opladningsprocessen er afgørende for, hvor hurtigt man kan få ladet batteriet op til 80% og komme videre, og opladningskapaciteten skal med andre ord være så høj som mulig i så stor en del af opladningsprocessen som muligt. Det er præcis det sigte, Audis udviklingsingeniører har haft i udviklingen af e-tron-modellerne.
Opladningshastighed giver mere mening end ren opladningskapacitet
Blandt de nuværende konkurrenter lægger Audi e-tron sig i spidsen med en high-performance-opladningspræstation, selv om der findes modeller på markedet med en nominelt højere effekt. Forskellen ligger i detaljen, og mens HPC-lynopladerens (High Power Charging) evne til at levere den højest mulige effekt ved ladestanderen ganske vist er en nødvendig forudsætning, så er det ikke den eneste afgørende faktor.
Et højt strømindtag i batteriet under store dele af opladningen er mindst lige så vigtigt. Hvis bilen derimod kun lader med maksimal effekt i et relativt kort tidsrum og bliver nødt til at drosle effekten ned tidligt, så sænkes opladningshastigheden også sideløbende – og dermed også den genopladede batterikapacitet pr. tidsenhed. Takket være en ideel opladningskurve med den maksimale effekt tilgængelig i et langt tidsrum, er opladningshastigheden derfor det vigtigste kriterie, når det gælder opladningspræstationen, og den sikrer i sidste ende en kort opladningstid ved ladestanderen.
Det er opladningskurven, der gør forskellen
Når det gælder opladningskurven, spiller Audi e-tron 55 på sine konceptmæssige fordele: Kurven for en lynladestander med en effekt på 150 kW har en enestående kontinuitet. Under ideelle forhold lader bilen i området mellem 5 % og 70 % ladetilstand på grænsen af den maksimale effekt, inden den intelligente batteristyring reducerer strømmen. En kæmpe forskel i forhold til andre koncepter, som normalt kun når deres maksimale effekt i kort tid – ved ”peak” – og reducerer deres opladningskapacitet markant, før de når 70 %. Det er en helt afgørende fordel på daglig basis, hvor Audi e-tron 55 kun lader sin fører vente ca. 8 min. ved ladestanderen for at lægge ekstra 100 km rækkevidde på batteriet. Audi e-tron 55 kommer op på 80 % efter ca. 30 min., og selv om det af tekniske årsager tager meget længere tid at oplade de resterende 20 % af et litium-ion-batteri, så varer en fuld opladning (fra 5 % til 100 %) ved en lynladestander kun ca. 45 min.
Avanceret termostyring giver hurtigere opladning
Litium-ion-batteriet i Audi e-tron 55 har en bruttokapacitet på 95 kWh (netto 86,5 kWh) og er konstrueret til en lang levetid. Dets avancerede termostyring udgør grundlaget for en afbalanceret ydeevne og holdbarhed. Væskekøling sørger for, at batteriets temperatur holdes i det optimale område mellem 25 og 35 grader celsius, selv under høj belastning og ved lave temperaturer. Der cirkulerer 22 l kølevæske rundt i de i alt 40 m kølevæskeslanger/-rør til de fire kølesystemer, og under jævnstrømsopladning med 150 kW fjerner kølevæsken den varme, der opstår som et resultat af intern elektrisk modstand i batteriet. Kernen i kølesystemet består af ekstruderede profiler – rent optisk kan de sammenlignes med en lamelbund – som er klæbet fast på batterisystemet nedefra. En nyudviklet, varmeledende limtype sikrer, at køleenheden er fastgjort på batterihuset, og den såkaldte ”gap filler” skaber kontakten mellem batterihuset og cellemodulerne i huset. Filleren er en varmeledende gel, som udfylder mellemrummet op til huset under hvert cellemodul, og gelen overfører restvarmen fra cellerne jævnt til kølevæsken gennem batterihuset. Den rumlige adskillelse af de kølevæskeførende elementer og battericellerne øger også systemets generelle sikkerhed, mens en anden positiv bivirkning ved denne avancerede konstruktion er den store modstandsdygtighed i tilfælde af en kollision.
Animation: Audi e-tron Sportback opladningspræstation
Forbrugsangivelser
(Angivelser vedr. strømforbrug og CO2-emission er afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.)
Audi e-tron 55 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,8 (WLTP)
CO2-emission under kørslen ved blandet kørsel i g/km: 0
Rækkevidde: 429 km (WLTP)
Audi e-tron Sportback 55 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,4 (WLTP)
CO2-emission under kørslen ved blandet kørsel i g/km: 0
Rækkevidde: 437 km (WLTP)
Der tages forbehold for ændringer og fejl.
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk