Audi Hørsholm

Audi A6 plug-in-hybrid er tilbage med større batteri

Afgiftsændringerne, der bl.a. gjorde lavemissionsbiler særligt økonomisk attraktive i Danmark, faldt sammen med opdateringen af Audi A6 TFSI e, men nu er den eftertragtede plug-in-hybrid tilbage med større batteri og længere elektrisk rækkevidde. Prisen starter ved 519.990 kr. for en Audi A6 Limousine Sport Prestige 50 TFSI e quattro.

2 motorudgaver
Den opdaterede Audi A6 Limousine TFSI e og A6 Avant TFSI e kommer både som 50 TFSI e og 55 TFSI e, og begge motorudgaver er udstyret med den velkendte 2.0 TFSI motor dog nu med 265 hk. Kombineret med elektrisk motor og software, giver det en systemydelse på 299 hk for 50 TFSI e, mens en 55 TFSI e leverer 367 hk. Begge modeller er udstyret med quattro firehjulstræk.

Større batteri med længere elektrisk rækkevidde
I opdateret version har A6 TFSI e fået et større batteri med en bruttokapacitet på 17,9 kWh (netto 14,4 kWh). Dette giver Audi A6 TFSI en elektrisk rækkevidde på op til 68 km målt på WLTP. Ladekapaciteten er 7,4 kW AC (to-faset), og alle A6 TFSI e bliver leveret med et nødkabel samt et mode 3 kabel (type 2 stik) til ladning i det offentlige rum.

Priser
Priserne starter fra 519.990 kr., mens beskatningsværdien starter ved 470.000 kr.

Listepris

A6 Limousine Sport Prestige 50 TFSI e quattro

519.990 kr.

A6 Limousine Sport Prestige 55 TFSI e quattro

599.990 kr.

A6 Avant Sport Prestige 50 TFSI e quattro

534.990 kr.

A6 Avant Sport Prestige 55 TFSI e quattro

614.990 kr.

Standardudstyr
Audi A6 50 TFSI e er rigtig godt udstyret som standard med blandt andet Matrix LED-forlygter, Assistentpakke Parkering med parkeringsassistent plus og 360 graders omgivelseskamera, fartpilot med fartbegrænser, el-klapbare sidespejle med varme og automatisk nedblændelige, 4 zoners komfortklimaanlæg, multifunktionslæderrat med skiftekontakter og varme, MMI navigation plus, Audi smartphone interface, Audi virtual cockpit, Audi sound system og meget mere. Se udstyrslisterne på A6 Limousine TFSI e og A6 Avant TFSI e på audi.dk

Derudover har A6 55 TFSI e som standard bl.a. sportsundervogn, sort optikpakke, S line eksteriør, tonede ruder, 19” alufælge, pedaler og fodstøtte i aluminiums-look, læder/alcantara med S line prægning, multifunktionslæderrat med skiftekontakter og flad bund, samt sidespejle i sort højglans.

Alle A6 TFSI e modeller er desuden udstyret med parkeringsklimafunktion, som gør, at bilen kan varmes op eller køles ned via timerfunktion eller aktivering via MyAudi appen.

Selvom Audi A6 TFSI e modellerne har et højt niveau af standardudstyr, tilbydes der derudover nogle attraktive ekstraudstyrspakker som fx Assistentpakke Tour, der indeholder adaptiv kørselsassistent (adaptiv hastighedsassistent og vognbaneføringsassistent), hastighedsbegrænser, effektivitetsassistent, undvigeassistent, drejeassistent, Audi pre sense front og nødsituationsassistent til en pris på 14.500 kr.

Clever abonnement
For at kunne udnytte plug-in-hybrid-teknologiens potentiale, når man køber en Audi plug-in-hybrid, anbefaler Audi, at man bestiller et Clever Unlimited abonnement, hvor man kan tilvælge installation af en ladeboks derhjemme. Så er man sikret ubegrænset opladning til en fast månedlig pris.*

Audi A6 TFSI e kan bestilles allerede nu og kan opleves hos de danske forhandlere i løbet af april måned.

Læs mere om Audi A6 Limousine TFSI e og Audi A6 Avant TFSI e på audi.dk, hvor man også kan se pris- og udstyrslister. Bilkonfiguratoren vil være opdateret den 18. februar.

Læs mere om beskatningsgrundlag på Audis modeller inkl. A6 Limousine TFSI e og A6 Avant TFSI e på audi.dk/firmabil

Forbrugsangivelser
(Forbrugsangivelse iht. normen for plug-in-hybridbiler (WLTP). Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO2-emission er afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.)

Audi A6 Limousine Sport Prestige 50 TFSI e (55 TFSI e) quattro
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: op til 91 (83) km/l
CO2-emission ved blandet kørsel: ned til 27 (28) g/km
Elektrisk rækkevidde: op til 68 (67) km

Audi A6 Avant Sport Prestige 50 TFSI e (55 TFSI e) quattro
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: op til 77 (77) km/l
CO2-emission ved blandet kørsel: ned til 30 (30) g/km
Elektrisk rækkevidde: op til 65 (65) km

*Abonnement udbydes af Clever A/S uafhængigt af Skandinavisk Motor Co. A/S. 14 dages fortrydelsesret. Forudsætter BS-betaling. Læs mere: clever.dk/vilkaar.
Clever Unlimited: 369 kr./md. Installation af ladeboks: 7.500 kr., dog kan ekstraomk. forekomme, fx ved behov for grave- eller stilladsarbejde mv. Mindstepris i bindingsper. (6 md.): 9.714 kr. inkl. lån af ladeboks på privatadresse (DK). Hvert kvartal tilbagebetales et beløb for den mængde strøm, som er brugt til opladning v/ ladeboksen efter fastsat takst, se clever.dk/tilbagebetaling.
Clever Unlimited Network: 245 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden (6 md.): 1.470 kr.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk